Vil du være med til at planlægge og afvikle kampagner, koncerter og events?
Som promotionpraktikant på Bauer Media kommer du helt tæt på idéudviklingen, planlægningen og eksekveringen af kampagner, events og koncerter på tværs af vores primære radiobrands; The Voice, NOVA, Radio 100, Pop FM, Radio SOFT og myROCK.
På alle vores stationer laver vi større stationskampagner, fx eksklusive intimkoncerter, comedy-arrangementer og den årlige The Voice-koncert i Tivoli, som alle skal foldes ud i radioen og på vores digitale platform, RadioPlay. Derudover laver vi en række mindre kampagner, der også har brug for kærlighed og projektstyring.
Du kommer til at hjælpe med redaktionelle opgaver, som fx udarbejdelse af konkurrencer, briefs, produktionsplaner, webtekster samt praktiske opgaver ifm. events. Desuden vil der også være ugentlige opgaver indenfor research, rapportering og statistik.
Det er en fordel, hvis du er grundig, struktureret og formulerer dig godt, og samtidig har et kreativt gen, er udadvendt som person og ikke er bange for at tage fat. Alle opgaver foregår i tæt samarbejde med din daglige leder i promotion, programchefer, musikchefer og radioværter, og du bliver en integreret del af huset med en bred berøringsflade.
Perioden for praktikken er d. 1. februar 2023 – 31. juli 2023. Praktikken er fuldtid og ulønnet – og giver måske merit på dit studie, men det er ikke et krav fra vores side. Arbejdsstedet er Bauer Media, Mileparken 20A, 2740 Skovlunde indenfor kontortid, dog vil der være events og koncerter, der ligger udenfor alm. arbejdstid.
Send din ansøgning og dit CV til Programkoordinator Lærke Folden på laerke.folden@bauermedia.dk Hvis du har spørgsmål til praktikpladsen, kan du også ringe til Lærke på 61 46 33 07.
Ansøgningsfristen er d. 1. november 2022 og vi afholder samtaler løbende.
Bauer Media er en tyskejet mediekoncern med radiostationerne og magasinudgivelser i mere end 20 lande. I Danmark ejer Bauer Media de seks største kommercielle radiostationer; NOVA, The Voice, Radio 100, Pop FM, Radio SOFT og myROCK, der er i kontakt med mere end 2 millioner danskere om ugen.