Hjælp Jacob, Oliver og Anne med at lave landets bedste morgenradio. Programmet er sjovt, underholdende og aktuelt – emnerne er relevante for de 30-45 årige.
I praktikperioden lærer du, hvordan man laver god, flydende radio, der både er sjov og klog. Du bliver en del af redaktionen, og skal:
- Lave research til indslag og historier
- Klippe programmer til podcasts
- Deltage i udarbejdelsen af comedyindslag og eventuelt selv spille en rolle i dem
- Deltage på redaktionsmøder og i udviklingen af idéer
Der er både opgaver, der skal løses fra dag til dag – og nogle, der kræver længere planlægning. Der er helt sikkert også nogle, der kommer dumpende. Vi skal nok hjælpe dig med at komme godt fra start.
Om dig:
- Måske er du i gang med en medieuddannelse
- Du er interesseret i radio og lyd
- Du er interesseret i kultur, comedy og samfund.
- Du er ansvarsfuld, moden og initiativrig.
- Du er ikke bange for at bidrage med nye ideer eller påtage dig opgaver, du synes er sjove og vigtige – og som vi ikke selv havde tænkt på.
Arbejdsdagen er primært i morgen- og formiddagstimerne. Din mødetid vil være klokken 07.00, men du er også velkommen i studiet allerede fra klokken 06.00.
Perioden for praktikken er d. 1. februar 2023 – 31. juli 2023. Praktikken er fuldtid og ulønnet – og giver måske merit på dit studie, men det er ikke et krav fra vores side. Arbejdsstedet er Bauer Media, Mileparken 20A, 2740 Skovlunde.
Send din ansøgning og cv til Program-koordinator Lærke Folden på laerke.folden@bauermedia.dk. Hvis du har spørgsmål til praktikpladsen, kan du også ringe til Lærke på 61 46 33 07.
Ansøgningsfristen er d. 1. november 2022 og vi afholder samtaler løbende.
Radio 100 er en del af Bauer Media Danmark. Bauer Media er en tyskejet mediakoncern, med radiostationer og magasinudgivelser i flere end 20 lande. I Danmark ejer Bauer Media de seks største kommercielle radiostationer: NOVA, Radio 100, The Voice, Pop FM, Radio Soft og myROCK, der er i kontakt med flere end 2,5 millioner danskere om ugen.