Tessa kunne for andet år i træk tage aftenens hovedpris, The Voice Prisen, med hjem, da radiostationen The Voice tirsdag aften kårede de bedste danske musikere, producere og forbilleder ved The Voice ’21 Radio Awards.
Radiostationen The Voice indtog tirsdag aften Bremen i København. Her blev de dygtigste og sejeste kunstnere hyldet, da vinderne af Årets Producer, Årets Forbillede, Året Nye Artist og Årets Streamingartist blev fundet.
Og altså også The Voice Prisen, som gik til Tessa, som sagde sådan her i takketalen.
”Dem der er nomineret i den her kategori er kæmpe navne, som jeg alle sammen har respekt for. Og det føles også lidt weird at stå her alene, for dét jeg laver, er en holdindsats. Jeg havde ikke kunne klare det uden mit fucking hold.” Tak til mine sjakalinas, som har stemt på mig!”
The Voice Prisen er tidligere vundet af bl.a. Nik & Jay, Medina, Scarlet Pleasure, Rasmus Seebach og, ikke mindst, Christopher, som har vundet prisen fem gange. Men i år blev det altså Tessa – for andet år i træk. De øvrige vindere var:
Årets Producer – præsenteret af Pepsi Max
Emil Kruse
Årets Forbillede
Sofie Linde
Årets Nye Artist
Gobs
Årets Streamingartist – YouSee Musik Prisen
Andreas Odbjerg
The Voice Prisen
Tessa
Vinderne er alle fundet i en afstemning blandt The Voice’ lyttere.
Hvis du vil høre mere om The Voice ´21 Radio Awards, så kontakt programdirektør Mikkel Westerkam på 20480929.
Foto: Krestine Havemann/The Voice.