Radiovært søges til Danmarks største kommercielle radiostation – send live fra kl. 17-20
Er du en stærk formidler med personlighed, humor og nærvær? Så er du måske NOVA’s nye aftenvært.
Vi leder efter en vært, der kan kombinere personlighed med timing, varme og underholdning. Du elsker at tale til hele Danmark, og du formår at gøre aktuelle emner og hverdagens små observationer både vedkommende og sjove for vores brede lytterskare.
Mellem kl. 17 og 20 sender du liveradio med energi og overskud. Dine lyttere sidder i bilen på vej hjem, på vej til træning, kører børnene til fodbold, laver mad eller tager en ekstra time på jobbet. Du er deres selskab – og du formår at få dem til at føle sig set og underholdt, mens du balancerer musik og tale med et naturligt flow.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med at sende live
• Er i øjenhøjde med lytterne og kan skabe ægte relation gennem lyd
• Er underholdende og kan vende store og små emner med skarphed og charme
• Har god forståelse for rytme, musik og stemning i et program
• Har lyst til at være en fast stemme, man vender tilbage til hver dag
Sådan søger du:
Send din ansøgning – med lydeksempler (maks. 2 min.), så vi kan høre, hvad du kan.
Radioerfaring er en fordel, men har du erfaring fra andre medier som fx podcast, YouTube, TikTok eller anden form for formidling med personlighed og gennemslagskraft, så opfordrer vi dig stadig til at søge. Vi leder efter den rette energi – og den kan komme fra mange retninger.
Ansøgningsfrist onsdag d. 4. juni, 2025
Send til novajob@bauermedia.dk
Vi tilbyder:
• En fuldtidsstilling i et kreativt og sjovt mediehus med masser af energi og højt til loftet.
• Engagerede og dygtige kollegaer, der tæller de dygtigste radiofolk i Danmark
• At arbejde med Danmarks største, kommercielle radiobrand
Hvem er vi:
Bauer Media driver radiostationerne NOVA, The Voice, Radio 100, Pop FM, Radio Soft og myROCK, som kan høres på FM, DAB+, samt vores RadioPlay-platform, som findes på web og app.
Bauer Medias podcastnetværk består blandt andet af Mørkeland, Fantino & Bonde, Du er ikke alene, Danske Drabssager, 100% Komiker, Nationens Mareridt m.fl.
Arbejdssted: Bauer Media, Mileparken 20A i 2740 Skovlunde
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Content Director Steffen Raastrup på steffen.raastrup@bauermedia.dk.