Ved indgangen til det nye år taler vi radio, podcast og markedsføring med Executive Director dentsu X, Rasmus Hamann.
Af Rune Born Schwartz
Rasmus Hamann er en profil i dansk markedsføring, og iværksætter bag firmaerne knowtheirname og podcastbureauet Akurator. I 2020 har vi på Bauer Media arbejdet sammen med Rasmus blandt andet på en audiokampagne (radio og podcast) for Hyundai. Se mere eller lyt her.
Hvorfor er lyd, podcast og radio, vigtigt for dig i mediemixet?
”Podcast og radio kan noget helt unikt. Vi kan tale til mennesker direkte i ørerne. Og vi forstyrrer dem ikke, tværtimod er vi ofte baggrunden til mere mondæne eller kedelige gøremål, så som at vaske op, pendle etc. Og lydmediet har den kæmpe fordel at vi meget hurtigt kan få fat i det emotionelle med fængende og underholdende historier. Og tilsat det rigtige mix af musik og lyddesign, så kan vi få mennesker til at føle noget. OG ikke mindst blive hængende og spendere deres dyrebare tid med os.” Siger Rasmus Hamann
Er der for lidt fokus på følelser i markedsføring i dag?
”Måske. Vi træffer i hvert fald primært beslutninger med følelserne og ikke med vores rationelle hjerne. Og undersøgelser af hjernen viser at vi har langt nemmere ved at huske noget emotionelt. Tænk selv tilbage. Hvad var det første T-shirt brand du købte? No clue. Men tænk så på det første album du ejede (hvis du altså er gammel nok til at have ejet et album). Det kan du huske. Fordi musik får os til at føle noget. Det har vi en tendens til at glemme, når vi forsøger at klemme alting ned i en 6 sekunders reklame på Facebook”
Du taler om brugerens tid som en vigtig KPI for brands, vil du uddybe det?
Tid er det vigtigste vi har. Så vi er som forbrugere nærige med den! Vi kan se Netflix, YouTube, høre podcast, lytte til Radio og alt mulig andet – så hvorfor skal vi konsumere indhold fra et brand, læse nyhedsmailen, høre lige præcis jeres podcast? Det gør vi KUN hvis det er af høj kvalitet. Hvis det har værdi for os. Det kan være underholdende, uddannende, lærerigt, sjovt, skævt – noget der rør mig.
Det kræver tid med forbrugerne for at kommunikere brandets værdier. Så som brand skal man gøre sig fortjent til at få tid med forbrugerne
Audio boomer jo og alle skal tilsyneladende have en podcast. Hvad er dit bedste råd til brands i forhold til at bruge audio som brand i 2021?
I radio og podcast landskabet i 2021 synes jeg man bør lede efter de gode historier, der gemmer sig i alle virksomheder og hos alle brands. Og så skal man arbejde med at få dem fortalt til forbrugerne – på en interessant måde. Og samtidig huske at podcasts stadig er et niche medie, du får ikke høj awareness, men du får ekstremt meget tid med den udvalgte målgruppe du taler til. Og når du så er i gang med at producere kvalitet, så er det jo oplagt, at få bredden med via radio med cutdowns. Så kan du skyde bredt der! Og vigtigst af alt, så sørg for at tænke medierne, som en integreret del af hele din kampagne/strategi. Så der er konsistens ligegyldigt om man som forbruger møder dig på Facebook, i magasinet, på bannere, på busbagender eller i radioen. Tænk det sammen og lad medierne berige hinanden og spille på netop deres styrker.